Denne dags blog - Kort, godt - smukt, poetiskt, spirituelt - siger alt og intet - lige mine ord.
Tak Outlandishdrenge.
I har fået en(dnu) en fan.

Do whatever you love and you will be free
If you can't buy happiness try to lease
Or buy a better mirror and stare a little longer.

One thousand reasons to cry out
Is that a life?
A thousand reasons to smile, I tell you why
Consolation to you tears I'ma light up your way
For what its worth

You're my warrior and I'm your worrier

Do not be confused by the murderers
Goodness is bigger than us you can't see it cause
It is silent but it's feeding this world

You are not depressed cause you fell out of love
Everything is a test maybe you´re better off
What you call a problem I just call them lessons of love
For what it's worth

You're my warrior and I'm your worrier

Come on let's take a walk
Shh don't say a word
Let's not talk
Let the silence do all the communicating tonight
Life is not just a walk in the park
I know that but its a start right
They say silence is gold
But its kind of hard when so much remains untold
You looking the other way me kicking up dust
Blocking the sun still got shades on
Blocking our point of view

We differ a lot about what and what not´s
What we ain't and what we could have got
Thinking our arms ain't to short to box with God
This ain't a midnight stroll in Paris
More like a careless walk through a field of land mines
I cherish you
Though you are a warrior too
What are we to do

God never promised you days without pain
Laughter without sorrow
Sun without rain
But He did promise strength for you every day

Still in Tears!! Oh how can I not be sad
For my guidance was
Was upon your hands
Wrapped around, I pray, I pray you understand

For what it's worth
You're my warrior
And I'm you worrier

Te falta el aire (Do you need air?)
Te compro el viento (I'll buy the wind)
Soy tu dinero (I'll be you money)

Si yo te quiero (Now that I love you?)
Porque te vas ( Why are you leaving?)
Mi fusilero (My executioner)

Soy lo que veo (I'm what I see)
Soy lo que das (I'm what you give)
Tu prisionero (I'm your prisoner)

Lo que me diste (What you gave me)
Lo guardo adrentro (I keep it inside)
Soy tu guerrero (I'm your warrior)

From my mother I learned
Never is too late
That's its always possible to start out again
You may feel you've stopped but you're just on your way

You are not depressed
You just unemployed
This is all we got, don't you kill it boy
Everybody is in love when things are going well
For what it's worth
You're my warrior
And I'm your worrier

Det der med hverdagsbevidstheden

Hvad er lige det der med hverdagsbevidstheden??

Alle de ting, vi tror, vi har så godt fat i: Vores liv, vores holdninger og alle de ting, vi så gerne vil med os selv og som vi så brændende ønsker os - Dem kender vi da.

- Og vores skelletter i kosteskabet - hvad med dem?
 Jo, dem kender vi også
Alle de ressourcer, vi ofre på selvudvikling - at blive klogere på os selv, at rykke grænser og leve efter nye eller anderledes regler - Nu skal det være.
Alle de ressourcer, vi bruger på slankekure, sundere livsstile, at indrette os smart og moderne for via den vej at blive et nyt og moderne menneske - Nu skal det være.

Har du spekuleret over, hvorfor kun en BRØKdel af de mennesker, der bruger oceaner af ressourcer på at selvudvikle sig og ad den vej bliver et "bedre" menneske aldrig når deres mål?
"For fan.... det var da et forbløffende godt kursus. Det gav mig så meget. Det er lyset for mig. Rene ord for pengene. Nu forstår jeg, hvorfor mit liv er gået således. Nu bliver det bedre."

Og ja, viljen til forandring er der lige et kort øjeblik.....

FOR SÅ DUKKER UNDERBEVISTHEDEN OP!!!!!!!!

Underbevidstheden er ubevist for os
og i denne ubeviste del af os finder vi vores overjeg.

Vores overjeg er den lille mand/kvinde, der altid slår dig oven i hovedet og fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv, helst ikke bevæge dig uden for kassen, gør dit, gør dat, mors og fars formaninger og opdragelse af en "uartig" unge, nedgørenhed, moralprædikener og påtaler.

Tør du trodse denne, når du ved, at der er en gummihammer fastmonteret på indersiden af din hjerne, som dit overjeget kan gøre brug af i nødstilfælde?

Sikkert ikke.

Derfor våger jeg den påstand, at alle de penge og ressourcer, som du  bruger  på selvudvikling, slankekure, sundere livsstile, at indrette dig smart og moderne for via den vej at blive et nyt og moderne menneske, som folk synes virkelig er noget, ikke gavner, rykker eller hjælper en fis, før du har fået ryddet op i alt det bagage, som du render rundt med i din ubevidste rygsæk og, som gang på gang sørger for, at du ikke skal lykkes.

Hmmmm.....men det lyder ikke så sejt ude i byen, vel?!
Alt være på mindfullness kursus, coaching uddannelse og livstilsforedrag - Uhhhh, det rykker og ser flot ud på papiret og hos vennerne.


Der kommer dog som før nævnt, ALTID noget i vejen for at du tager det ind. 
Du har for travlt, tante Olga har lige fødselsdag, du ser lige tiden an, storetåen smerter, måske er den forstuvet......Underbevistheden har fundet frem til gummihammeren og du er bange for ikke at være god nok, at sprænge andres rammer for hvad der er rigtigt for dig. 


Fandens oldemor døde af de dårlige undskyldninger - Og du dør mentalt, når dine ønsker, og mål, dine nyeerhvervede glædelige erfaringer, som du jubler over, ikke kan komme i anvendelse, fordi din underbevidsthed ikke tillader dig at skulle være noget særligt. 
Janteloven længe leve.


Få ryddet op i din underbevisthed - opsøg en behandler (kinesiolog, healer, spirituel rådgiver m.v.), der kan fjerne alle de rådne kabler og mønstre som du lever efter og som spærre for alt, som du gerne vil i dit liv. 


BRÆND gummihammeren af og giv den lille føromtalte mand/kvinde i dit overjeg -  der altid slår dig oven i hovedet og fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv, helst ikke bevæge dig uden for kassen, gør dit, gør dat, mors trusler, fars vrede, nedgørenhed, moralprædikener og påtaler - et spark i den ende der er højest, når han plukker jordbær.


Jeg bliver så glad hver gang jeg får cuttet forbindelsen til en af mine gamle mønstre, kabler og små mænd med gummihammere - og mig som i starten troede, at jeg ingen havde.
For mig er denne mentale pleje lige så vigtigt som en jævnlig tur til tandlægen - om ikke vigtigere.
For det er kablerne og de gamle mønstre, der fraholder mig fra at være mig - og fra at finde ud af, hvem jeg er.
Jeg behøver KUN mig i min krop og i min hjerne, mine tanker, mine ønsker, MIG der sætter dagordenen for MIG

Hvem sætter din dagsorden? Dig? eller er det dine kabler og små mænd  med gummihamre?

Tænk over det inden dit næste kursus......Så ved du, hvor du skal starte.

 :)

Hvor kigger dine øjne hen?

Hvor kigger dine øjne hen?
De ser slet ikke mig.
Så er det man ku´ ønske sig, at se langt ind i dig. 
For hvis du er et andet sted, så vil jeg gerne med.... 

"Jeg er der hvor solen skinner - lyserødt, på bjerges tinder. 
Også er her hvidt af sne, 
li´så langt som jeg kan se. 
Der er vand i stride strømme, floder her i mine drømme
De laver vandfad der bruser, 
højere end vinden suser.
I det ene verdenshjørne svæver vilde kongeørne, 
over dette fjerne sted....
Sådan her, er du med?"

(Teksten er en bamsesang med Alberte)

Vores (nye) hjem

Endelig, langt om længe, endelig kan vi se en ende på vores flytning.

Vejen har ved gud været lang. Nu kan jeg endelig sige, at jeg er hjemme :)

Det er ikke stort. Det er ikke nyt. Det er ikke særlig fancy, men det er mit og min families hjem... - Stedet, hvor jeg kan tillade mig at danse grimt.
Stedet, hvor alle er velkommende og bliver modtaget med åbne arme og brede smil...Velkommen her med the på kanden.
Det er min base, hvor regenerering og hjertevarme er i højsædet og nye ideer til videre udvikling vil se dagens lys. Mange er allerede dukket op til overfladen efter lang tids dybhavsdykning. Andre, som aldrig er blevet skænket en tanke, er sprunget op og har fået etiketten: "Tja, hvorfor egentlig ikke?".

Det er en ting, som jeg for alvor har lagt mærke til - siden beslutningen om at rykke nordpå til Roskilde blev taget, er tingene gået afsindig stærkt og vores ønsker til, hvordan vi ønskede vores flytning og vores liv, er blevet hørt. Tingene er bare kommet til os.....Tak.

Også helt nye veje for udvikling og vores videre liv, er sprintet ind i vores dagligdag og lille bo med raketfart - som om de allerede har ligget i kø og kun ventet på en mulighed for at poppe op.
Det har de måske også.

Der er tankemylder under overfladen, for hvad skal jeg dog stille op med alle de muligheder og samtidig se på, at nye bliver ved med at poppe op foran mig, som en sti af de smukkeste trædesten?

Kan jeg mon nå at berøre alle stenene, eller skal jeg gå igang med at vælge ud en efter en, hvilke der skal forblive uberørte?
Igen hedder valget A eller B. Synes jeg har stået her før. 

Kender du filmen "Slidding doors"?
Den fortæller historien om, hvad der sker i en kvindes liv, da hun når sit tog, og modsat, hvis hun ikke når sit tog.
Livets finurligheder gør, at resultatet bliver det samme.

Jeg vælger både A og B for en stund -med plads og overskud nok til alt og alle.
Jeg nyder mit hjem, min lille familie, alle de nye trædesten og muligheder.