Vores (nye) hjem

Endelig, langt om længe, endelig kan vi se en ende på vores flytning.

Vejen har ved gud været lang. Nu kan jeg endelig sige, at jeg er hjemme :)

Det er ikke stort. Det er ikke nyt. Det er ikke særlig fancy, men det er mit og min families hjem... - Stedet, hvor jeg kan tillade mig at danse grimt.
Stedet, hvor alle er velkommende og bliver modtaget med åbne arme og brede smil...Velkommen her med the på kanden.
Det er min base, hvor regenerering og hjertevarme er i højsædet og nye ideer til videre udvikling vil se dagens lys. Mange er allerede dukket op til overfladen efter lang tids dybhavsdykning. Andre, som aldrig er blevet skænket en tanke, er sprunget op og har fået etiketten: "Tja, hvorfor egentlig ikke?".

Det er en ting, som jeg for alvor har lagt mærke til - siden beslutningen om at rykke nordpå til Roskilde blev taget, er tingene gået afsindig stærkt og vores ønsker til, hvordan vi ønskede vores flytning og vores liv, er blevet hørt. Tingene er bare kommet til os.....Tak.

Også helt nye veje for udvikling og vores videre liv, er sprintet ind i vores dagligdag og lille bo med raketfart - som om de allerede har ligget i kø og kun ventet på en mulighed for at poppe op.
Det har de måske også.

Der er tankemylder under overfladen, for hvad skal jeg dog stille op med alle de muligheder og samtidig se på, at nye bliver ved med at poppe op foran mig, som en sti af de smukkeste trædesten?

Kan jeg mon nå at berøre alle stenene, eller skal jeg gå igang med at vælge ud en efter en, hvilke der skal forblive uberørte?
Igen hedder valget A eller B. Synes jeg har stået her før. 

Kender du filmen "Slidding doors"?
Den fortæller historien om, hvad der sker i en kvindes liv, da hun når sit tog, og modsat, hvis hun ikke når sit tog.
Livets finurligheder gør, at resultatet bliver det samme.

Jeg vælger både A og B for en stund -med plads og overskud nok til alt og alle.
Jeg nyder mit hjem, min lille familie, alle de nye trædesten og muligheder.