Brug for alle- Kasse 1

På mit arbejde har vi lige taget hul på et projekt, som Arbejdsmarkedsstyrelsen kalder "Brug for alle".
Det er ikke min opgave at vurdere godt eller skidt, men det jeg kan se dette projekt allerede i den spæde start giver mig, er ikke svært at skrive om. For jeg oplever at jeg kommer helt ind til kimen/hjerteroden/lyset i hver enkelt menneske - og dog må jeg i samme moment også sige hej til alt det negative, som i den grad binder disse mennesker, der er omfattet projektet, til den stol de sidder på og gør at de ikke umiddelbart flytter sig - no matter what.
Det er så her jeg kommer ind som rådgiver og skal være med til at lege supermand og i langt større grad end tidligere får mulighed for at  rykke folk derhen "where no man has gone before"...
"Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet"....Bare bliv ved med at sige til dig selv "Det er muligt, det er muligt"......hmmmm

Det var lige netop også her - i det umuliges kamp mod det mulige, at jeg stod i min sommerferie og ville have ønsket at Superman var til stede

Jeg stod ved min skillevej - skal jeg tage den ukendte grusvej eller den sikre hovedvej? Hvor ville jeg hen og hvordan ville mit liv forme sig på tegnebrættet?

Udfaldet blev, at jeg droppede min gamle drøm om at læse til lærer og tog mig i stedet et kursus i coaching....Ja, jeg ved det en pil i hver retning. Men så spredte var mine tanker rent faktisk....Rendte mentalt rundt og var i tvivl om min jobmæssige hylde var rigtig.

Det bedste er, at jeg har det super godt i maven ved at have truffet valget - valgt den store drøm fra og gjort noget andet, som jeg gerne vil og rent faktisk også har stor glæde af i mit nuværende job og levevej. En jobvej, som jeg rent faktisk fandt ud af gjorde en større mening og forskel for mig end jeg regnede med - og åbenbart også for andre. Det hele gav pludselig mening denne sommer.
Aldrig har jeg mødt så stor anerkendelse fra mennesker som jeg arbejdede med fra før jeg gik på barsel - og som åbenbart havde savnet mig og var glade for at se mig igen efter endt barsel.
Selv Brian fra bænken, Signe med borderline og Ronni rocker. Deres tilkendegivelser var enslydende, at jeg gjorde en forskel for dem og forsøgte at samle dem op og få den videre i deres liv.
Der ud "Where no man has gone before".

Ok, jeg er måske superman - måske er jeg ikke. Men jeg ved, at jeg arbejdsmæssigt 37 timer om ugen sidder på en pind, hvor jeg formår at rykke og gøre en forskel. Jeg arbejder med mit kald og er nu super lykkelig for det.
Hvad kan jeg mere forlange?

Første kasse pakket væk- karriereskifte og præstationsangst - lukke i, pakke væk for aldrig at åbne igen.  Jeg er, hvor jeg skal være jobmæssigt og jeg gør det godt.  Jeg er Superman - "Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet" :)
Tænk - der er sgi også brug for mig.