Translate

onsdag den 16. januar 2013

Noget om at tiltrække et hus

Mit hus, mit hjem - stedet hvor jeg kan tillade mig at danse grimt.
Mit sted, hvor jeg har helle og kan tillade mig at tegne på væggene, hvis det er det jeg vil.

Jeg sendte et ønske ud i universet - et rumligt hus, med plads til min families forskelligheder. Et hus med højt til loftet og varme i gulvet. Bålplads, hyggekroge og kartoffelbed. Tæt på by og alligevel på landet. Overskuelig grund og alligevel lidt udfordring for en havetraktor.... - og vigtigst af alt - spirituelt arbejdsrum og sidst men ikke mindst ET BADEKAR!!!!
Jeg skrev ønskerne ned - detalje for detalje, med den pris jeg ønskede det skulle koste.. Jeg skrev alt det, som jeg så  tydeligt for mig. Jeg var der allerede - levede i drømmen - mærkede fornemmelsen af at være der,  hvor jeg ville være - i huset -som om jeg allerede var der.
Skrev ned og lagde papiret væk - lod det arbejde.

Vi fandt huset, lidt forskudt af hinanden, med et par dages mellemrum.....Vi var begge faldet for de samme billeder på nettet, bedst som vi hver især troede at ingen af os søgte noget lige nu - det gjorde vi så - og der var det så....Vores hus. Det vi begge havde set i vore drømme med alle mulighederne.
Tiden er i mellemtiden gået.

Idag fik vi besked fra banken om vores økonomi - at den så fornuftig ud og huset var inden for rækkevidde.
Denne halve Nordjyde var så glad, at hun næste jublede.

Tak skæbne
Tak lov om tiltrækning
Tak lampeånd
Tak univers

Nu kommer den næste etape så....at forhandle huset kr. 200.000 ned, så alle nedskrevede ønsker er blevet opfyldt.

Det sker lige om lidt. For jeg får det, jeg beder om, hvis jeg beder universet om det - og hvis jeg tør bede om det. Er jeg ikke skarp i spyttet, er det udelukkende det uskarpe ønske, der tjekker ind på kontoen fra universet.
Så lev dine drømme og husk....bed universet om hjælp/dine ønsker/what ever - det virker.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar