Jeg må tilstå, at jeg er stor tilhænger af Magasinet "Bolig". Indretning af mit hjem, har altid interesseret mig (selv om det ikke altid lige umiddelbart ser sådan ud).
Der er røget et kursusforløb i feng shui med i købet - hvordan jeg skal indrette mig således, at chi-energien får frit løb gennem mit hus, hvordan min indretning påvirker områder af mit liv, som jeg søger at forandre o.s.v.
Hjemme, knokler vi for at finde en løsning på en næsten skilsmisseårsag... Hvordan får vi placeret mandens surroundsound anlæg i stuen i vort nye fælles hjem? For selvfølgelig skal der være plads til os begge to.
Tja, vores nuværende møblement har begrænsninger i forhold til den udfordring - højtalerne er nemlig mindst lige så store som de møbler vi har i stuen. Jo, det er sandelig et anlæg af format.
Ligesom vor gamle konge Christian d. II, titulerer vi vores hjem som værende vores slot...men der er altså alligevel grænser for antallet af kvadratmeter i slottets stue, når husets samlede areal udgør 118 kvm. Det betyder dog, at anlægget kan presses ind, hvis vi omrokerer i stuen, for det er jo også vigtigt at anlæggets funktionalitet fungerer optimalt i forhold til tv og siddepladser- ellers kan det hele jo være ligegyldigt.
Men, men, dertil kommer bevarelsen af udsigten over fjorden. Hvis panoramaudsigten fra sofaen skal bevares og vi skal kunne sidde og nyde udsigten -og samtidig skal have glæde af den storslående lydkvalitet, kræves der, som minimum, en nu sofagruppe, da den nuværende sofa er ungefær 4 meter lang og ikke lige umiddelbart lader sig knække sammen, for at kunne stå anderledes i rummet, således både tv, lyd og panoramaudsigt kan bevares. At placere sofaen om, vil ikke kun kræve en sav, men også vanvittige gode karakterer i både håndarbejde og sløjd. Flyttes den som den er og stilles anderledes, mistes udsigten og vi får en halv sofa på spisebordet.
Indtil videre står lydanlægget dog til demonstrativt opbevaring i vores garderobeskab. Ikke af god vilje, men af mangel på umiddelbare løsningsmodeller.
Bedst som jeg troede, at vi havde vores livs største krise over surroundsoundanlægget, så jeg til min store undren begrebet "stilleben" i mit boligmagasin for et stykke tid siden...en måde at indrette på så alt går op i harmoni, hvis man altså lige kan se det.. Det er den helt store dille, som en del af dette nye retrohelvede, der i øjeblikket skylder ind over land. Pludselig bliver de gamle brun-grønne farver "in" igen. Alle de kaffestel, hvis mønstre ingen anede hvad forestillede, da jeg var barn og vi senere smed ind i "Det muntre køkken" , har virkelig fået en renæssance. Selv den brølende kronhjort på væggen, risikerer i vor tid at blive et samleobjekt der virkelig kan få ferme indretningsarkitekter opad stolen....så: "Hold ud mormor, der er tid endnu, skynd dig at sy kronhjorten ind i madrassen - den er penge værd"
Retro er en ting, men "stilleben"?? - WTF er det?
Jeg aner ikke noget om retro, "stilleben" m.v. Jeg ved dog, at det er dyrt.
Ikke nok med at jeg fattede fregne af ordet og ikke umiddelbart kunne se noget odiøst i indretningen, der tonende ud i et stort pastelhelvede i bladet, men det skulle vise sig, at jeg rent faktisk også delte begrebet og lagde trykket i ordets stavelser forkert.
Længe gik jeg og tænkte på "stille ben"? Hmmm, "Stille ben"? Hvad pokker er det?
Jeg var et stort spørgsmålstegn....lige indtil jeg senere deltog i kaffeslabaras i min højt elskede astigruppe og en anden tilfældigvis bringer det på banen. "Stille ben"? Hvad pokker er det?
Hurra, en medsøster - dagen blev lys og varm med et!!!
Men så kom afsløringen i en krans af grinende nyudklækkede mødre......:
" Det hedder altså Stil-leben"!
Glæden og grin var total. To mødre i samme mølle - begge stærkt undrende og store spørgsmålstegn.
Hvis det så bare gjorde det hele mindre fucked up, se nu bare her:
Definition, Stilleben
(kilde: Fogtdals kunstleksikon bd 11, s.85)
STILLEBEN (tysk: stille liv) - NATURE MORTE (fransk: død natur) eller på dansk OPSTILLING er en genre inden for malerkunsten, hvor motiverne er døde genstande, fx blomster, frugter, døde dyr, glas, mv.
Ergo i mit hoved: En blanding af det muntre køkken, en gammel vissen buket blomster, zoologisk museum og min mormors dagligstue.
Dyrt det er at følge moden, hvis man går efter indretningen i bladet - med stilleben og retrobølge und alles.
Vores hjem skal på ingen måde forestille at være et"Bo bedre"-hjem - ej heller et hjem der kunne være taget ud af et gammelt 60ér dameblad - ikke med vilje, i al fald.
Det skulle gerne være stedet, hvor levende væsner med rette kan slappe af uden at frygte at få en død elg eller sæl i hovedet og om blomtervasen, som ligner et levn fra familien Adams bryllup, smadrer.
Men hvad ved bønder som jeg også om agurkesalat? Jeg er jo bare mig og har ikke et par rullende øjne forstand på det der "IN", retro og "stille ben" ;-), selvom jeg elsker mit boligmagasin.
Men kræves en død kat, aluminiastel og kronhjort for at følge indretningsmoden - så fortrækker jeg anlæg, personlig stil og sammentømret sofa.
" Skat, hvor var det lige du sagde, at dit anlæg skulle stå og Tager du lige en sav med?"
Selvfølgelig skal det der surround-sound anlæg frem. Der er jo en grund til at Jens har anskaffet det i sin tid :)
SvarSletStille-ben.....ja - et herligt ord. På samme måde som Påf-ugle.....selv undrede jeg mig i en artikel over ombygningen af en tagetage....= Tag-etage :) (og ikke tage-tage som jeg læste det først)..