Translate

søndag den 10. juni 2012

A Wish comes true

Forleden spørger min kære husbond mig, hvad jeg vil beskæftige mig med, som noget af det vildeste, jeg kan forestille mig.
Hvis der er frit valg på alle hylder, hvad skal det så være....? Det vildeste?

Er du nogen sinde blevet stillet det spørgsmål? Har du nogensinde tænkt over, hvad du vil svare?

Hmmmm - fanget i min egen fælde og svære spørgsmål.
Ja, hvad pokker? Det vildeste...

Tankerne får frit løb:
"Hvorfor lige dette spørgsmål af alle? - Dét, som jeg selv jævnligt bruger i mit daglige arbejde som arbejdsmarkedsrådgiver.
-Eét spørgsmål, som jeg bringer på banen, når jeg skal have folk til at drømme eller tænke på deres liv i dets ønskelige form.
- Eet spørgsmål, som jeg selv mener er med til at plante et frø - en spire - et håb i et liv.

Ja, hvad pokker? Hvorfor lige netop dette spørgsmål af alle?"

Efter et par minutters knagen på øverste etage, lyder mit svar:  "At skrive en bog om hvordan min verden hænger sammen fra inderst til yderst - tanker, livsanskuelser og verdensbilleder. Dernæst at starte som blogger."

Endnu et øjebliks stilhed...Jeg opdager, at min teori om mit eget spørgsmål, som jeg selv blev stillet, holder stik.
Måske er det vildeste, man kan forestille sig at lave, ikke så vildt igen. Måske er der håb og muligheder for, at tingene kan lade sig gøre.
Bog og blog  - Er det vildt?

Idet vi sender vores ønsker eller tanker ud - at vi siger dem højt, så vi også selv hører dem - skriver den ned, så vi ser dem - gør ønskerne/tankerne virkelige for os. De bliver så håndgribelige og virkelige, at de bliver til at arbejde med - lidt ligesom en klump modellervoks, man hiver ud af en tæt forsejlet pakke...Vi former selv vores liv og vore ønsker, gennem vores liv og vore ønsker. vi er en klump modellervoks - ligesom vores liv.
That is the secret.....- og dette er endnu engang en bekræftigelse på, at det er sådan det forholder sig.

En tanke er født...Det vildeste jeg kunne forestille mig - Ikke så vildt igen.
Her er jeg så.
Mit liv som aktiv blogger begyndt.

Dine spørgsmål og kommentarer modtages gerne - måske kan de åbne nye døre.

4 kommentarer:

  1. Kære Jeannette.

    Tillykke med at springe ud som blogger. Jeg glæder mig til at følge med, for jeg er sikker på, at du har meget godt at byde på, som jeg synes er interessant at læse.

    Kærligt kram
    Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Mia og i lige måde <3
      Knus
      Krysel

      Slet
  2. Hej Jeannette.

    Dejligt at du også er kommet ind i blog-verdenen :-)

    Jeg glæder mig til at følge din blog - jeg er sikker på at den bliver både spændende, interessant og særdeles givende.

    kh
    Jan
    (som allerede er blevet en af dine "følgere"....og som har tilføjet dig på min blog-roll)

    SvarSlet
  3. Hej Jan.

    1000 tak for de flotte ord. Jeg er meget stolt.
    Tak <3
    Mange hilsner

    SvarSlet